BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I vores børnehave betyder det gode børneliv, bl.a. at man ser verden fra et børneperspektiv.
Hvis man spørger børnene ville de sige, at det bl.a. betyder at de voksne er nærværende og nysgerrige sammen med os, så der skabes magi og vi sammen udforsker verdenen.
Hos os er det kun fantasi og nysgerrighed der sætter grænser.
Det er fedt at have voksne der fjoller, griner og ruller på gulvet og bare har det sjovt sammen med os.
De voksne siger
- Vi er ikke kun i øjenhøjde, men i den grad også i børnehøjde
- Ingen børn er født forkerte
- ”Vi gror af anerkendelse, vi visner af skæld ud”
- Kram er en del af hverdagen
- At have en ven er det vigtigste vi kan få
- ”Når jeg slår, ønsker jeg ikke at slå, men prøver at sige”…..
- Den største gave er tid
De voksne har gjort ALT hvad de kan for, at vi har den sjoveste og tryggeste dag. Vi leger ikke på rød og grøn stue mere. Nu kan vi lege med alle børn i hele børnehaven. Vi har fået nye pladser når vi spiser. Jeg ved hvor jeg skal sidde for jeg kan ”læse” i hvilken kasse min drikkedunk står. Hvis jeg ønsker at flytte min drikkedunk til en anden kasse, så spørger jeg bare en voksen og jeg er så heldig at de tit siger ”det lyder som en god idé”.
De voksne finder på nogle sjove ting vi kan vælge at deltage i eller vi kan lege selv. Hvis jeg får lyst til ikke at være så tæt på en voksen, kan jeg løbe på legepladsen. For den voksne der er på legepladsen, kan ikke finde mig i busken.
Hvis du vil være med til at lege med os og lave en endnu sjovere og tryggere dag for os – ja så kom. Vi mangler en voksen der har læst rigtig mange bøger.
De voksne forventer, at du
- Har en pædagogisk uddannelse og er faglig velfunderet.
- Kan anskue vores hverdag ud fra et børneperspektiv.
- Er initiativrig og igangsættende og kan planlægge, organisere og reflektere over pædagogiske processer og aktiviteter.
- Vil lege med os, og forsvinde sammen ind i legens verden.
- Har en ressourceorienteret tilgang til os og min mor og far samt har et anerkendende børnesyn.
- Evner at se vores intentioner, se bag vores handlinger.
- Har forståelse for værdien af et godt samarbejde med min mor og far og kompetencer til at skabe det i praksis.
- Kan bidrage til et gensidigt positivt arbejdsmiljø.
- Er åben for forandringer og er omstillingsparat samt ser muligheder frem for begrænsninger.
- Er en stærk, faglig og anerkendende sparringspartner både for de andre voksne og min mor og far.
- Kan dokumentere og bruge it på rimeligt niveau, dvs. som minimum Word og Outlook.
Lidt om huset
Vores hus er et integreret børnehus med børn mellem 0 og 6 år, normeret til 70 børn (48 børnehavebørn og 22 vuggestuebørn).
Vi bor i et roligt og skønt område tæt på Frederiksborg Slot, lige i hjertet af Hillerød.
I Hillerød kommune er der Områdeledelse og Munkeengen er en del af område Æbelholt.
Yderligere oplysninger om stillingen og Munkeengen
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2023 eller snarest derefter. Timeantal: 34-37 timer.
Ønsker du mere information er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Kristina Fuglholm på telefon 72 32 45 92 eller på mail kf@hillerod.dk eller Malene Hansen (pædagog med ledelsesfunktion) på telefon 72 32 45 91 eller på mail malha@hillerod.dk. (Vi afvikler ferie i uge 29-31).
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.
Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse inden for Børne- og Ungeområdet.
Ansøgningsfrist
18. august 2023 kl. 12.
Samtaler afholdes om formiddagen i uge 34.
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hillerød Kommune, Klostervej 17, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1468&ERId=83649
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878797