BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi tror på, at børn og unge mennesker gør det bedste, de kan. Det er essentielt for os, at alle elever oplever at være en del af et fællesskab med klassekammeraterne og de voksne. Vi ønsker at være det bedste undervisningstilbud til vores elever, og vi arbejder for at skabe tryghed, forudsigelighed, mening og sammenhæng for eleverne. Vi tror på, at eleverne og forældrene gør det allerbedste, de kan, og derfor er vores pædagogiske tilgang altid anerkendende. Skældud er og bliver ikke en del af vores praksis.
Til at engagere sig i dette arbejde søger Ådalens Skole en ny kollega til 1:1-opgave i vores indskolingsklasse. Vi søger dig, som kan varetage en støtteopgave på en elev med autisme i 1.klasse. Eleven har behov for tydelig og fast struktur, afskærmning og ro omkring sig samtidig med at eleven skal øve sig i at være med i klassens fællesskab, når det er muligt.
Specialklasserækken er et kommunalt tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder som deres primære vanskeligheder. Specialklasserækken rummer elever fra 0.-10.klasse. Specialklasserækkens elever er inddelt i tre klasser fordelt i indskoling (0.-3.kl.), mellemtrin (4.-7.kl.) og udskoling (8.-10.kl.).
Vi prioriterer, at du:
- brænder for og er dygtig til at arbejde med elever med autisme
- er reflekterende, lyttende og evner at skabe gode relationer til både børn og kollegaer
- ønsker et meget tæt og konstruktivt samarbejde med forældrene
- er god til at arbejde struktureret gennem dagen
- har viden og erfaring indenfor specialpædagogiske metoder
- har fokus på at udvikle din faglighed og samtidig bidrage til skolens samlede udvikling
- er interesseret i arbejdet med klassens andre elever og samarbejdet med klasseteamet.
Specialklasserækken er placeret på Ådalens Skole, som er en stor, velfungerende skole. Udover specialklasserækken rummer skolen også Videnscenteret, som er et tilbud til elever med vanskeligheder indenfor tale, sprog og skriftsprog. Specialklasserækkens medarbejdere indgår i skolens og personalets udviklingsprocesser og opgaveløsning, og du vil derfor blive en del af et stort fællesskab med godt 1000 elever og 130 voksne. Vi er et stærkt hold med mange forskellige kompetencer – og er en god blanding af nye og erfarne kræfter. Vi har gode muligheder for efteruddannelse, sparring og mentorordning for nye kollegaer, og der er frirum til nye tiltag, ideer og projekter.
Ådalens Skole er placeret i skønne omgivelser ved å og sø og som nabo til idrætsbyen. Skolen er let tilgængelig med både privat og offentlig transport.
Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingerne er på fuld tid og til besættelse pr. 1. august. Stillingen er tidsbegrænset til den 31. juli 2024 med mulighed for forlængelse.
For yderligere information kontaktes pædagogisk leder Joan Bruus Varming på telefon 92 43 63 62/47 35 13 50.
Frist
Ansøgningsfrist er den 17. juni.
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 25.
Læs mere om skolen og specialklasserækken på Ådalens Skoles hjemmeside
Ansættelsesforhold
Fuld tid, tidsbegrænset
Tiltrædelse
01. aug 2023
Kontakt
Pædagogisk leder Joan Bruus Varming på telefon 92 43 63 62/47 35 13 50.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikssund Kommune, Kornvænget 4, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1481&ERId=82387
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848307