BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
pr. 1. august 2023.
Vi søger en dedikeret dansklærer til mellemtrinnet, der er optaget af læring og teamsamarbejde og har viden om og erfaring med læsvejledning, DSA-undervisning og DSA-vejledning.
Brænder du for danskfaget og har du kompetencerne og lysten til at varetage læsevejledning, testning og DSA-vejledning på Hanebjerg Skole, så har vi en stilling ledig pr. 1. august 2023.
På Hanebjerg Skole lægger vi vægt på at tilbyde et inkluderende og trygt læringsmiljø og som vejleder vil du have en afgørende rolle i at understøtte læringsmiljøer, hvor alle elever har mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt.
Som underviser og vejleder vil du få mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil i et tæt samarbejde med lærere og pædagoger, der alle er optagede af at gøre en positiv og meningsfuld forskel for børnene.
Stillingen omfatter, som udgangspunkt i kommende skoleår
- 7 lektioner: Dansk 4. klasse (Afd. Brødeskov)
- 1 lektioner: Kristendom 4. klasse (Afd. Brødeskov)
- 4 lektioner: Supplerende undervisning (Afd. Brødeskov)
- 8 timer: DSA-undervisning og -vejledning (Hanebjerg Skole)
- 5 timer: Læsevejleder og testlærer (Afd. Gørløse og Afd. Uvelse)
Lidt om dig
- Du er uddannet dansklærer og har viden og erfaring med læsevejledning, testning og DSA-området.Du kan se dig selv virke i skolens værdisæt og dannelsesvision.
- Du er glad for børn og møder andre mennesker med en anerkendende og respektfuld tilgang og evner at se flere perspektiver på en sag.
- Du trives i et tæt teamsamarbejde på klasse- og årgangsniveau og kan se dig selv som læse- og DSA-vejleder på to af skolens tre matrikler
Hanebjerg Skole kendetegnes ved
- Et rigtigt godt arbejdsmiljø, der er blandt Danmarks bedste på det kommunale område.
- En skole hvor mere end 96% af vores elever gennemfører deres ungdomsuddannelse.
- At være en arbejdsplads med højt til loftet, en god tone og hjælpsomme samt imødekommende kollegaer.
- Et godt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor sparring og undervisning også kan foregår på tværs af vores tre matrikler.
- At være en skole med mod og lyst til fagligt teamsamarbejde, hvor der arbejdes med elevernes faglige og alsidige dannelse.
- En arbejdsplads, hvor vi værdsætter humor og en positiv tilgang til arbejdslivet og hinanden.
Tre grundværdier på Hanebjerg Skole - og dét vi praktiserer i vores møde med eleverne og hinanden
- Fællesskabet er et fælles anliggende
- Vi danner for livet
- Vi vil være fagligt ambitiøse og nysgerrige
Hanebjerg Skole er fordelt på tre matrikler og ligger lige uden for Hillerød i dejlige grønne og åbne områder, nær mark og skov. Vi er en 1-2 sporet skole og har ca. 500 dygtige elever i alt.
Du kan læse mere om os på Hanebjerg Skoles hjemmeside og på vores løbende opdaterede Facebook-side, hvor du også kan se videoer m.v. om skolen og vores undervisningsaktiviteter.
Der indhentes straffeattest og børneattest inden ansættelse. Lønfastsættelse efter gældende overenskomst.
Der er tale om en fuldtidsstilling pr. 1. august 2023.
Ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer bedes være os i hænde hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er 16. juni 2023, kl. 16.00.
Vi afholder samtaler løbende.
Du er meget velkommen til at skrive eller ringe for nærmere information.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Venlige hilsener
- Severine Olsen, viceskoleleder, daglig leder på Afd. Brødeskov (telefon 72 32 75 02),
- Charlotte Mølgård Nielsen, afdelingsleder for indskoling og DSA (telefon 72 32 75 06),
- Jannick G. Jensen, afdelingsleder på mellemtrinnet (telefon 72 32 75 08) og
- Frank S. Mortensen, distriktsskoleleder (telefon 72 32 75 07)
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hillerød Kommune, Brødeskovvej 39, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1468&ERId=82519
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850483