Gartnere til skoler og institutioner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ejendomme søger gartnere til pleje af skoler og daginstitutioner

Lidt om Ejendomme
Ejendomme er en afdeling i Hillerød Kommune på ca. 250 medarbejdere. De senere år er alle bygningsrelaterede opgaver blevet samlet, så vi nu selv udfører alle former for arbejdsopgaver; anlægsprojekter, digitalisering af bygninger og opgavestyring, energioptimering, teknisk service, rengøring, driften af alle grønne arealer, boldbaner, kunststofbane, og kirkegårde.

Lidt om jobbet
Vi søger medarbejdere til vores gartnergruppe, gerne uddannede gartnere, greenkeepere, skovarbejdere, landmænd eller lignende. Arbejdsopgaverne forventes at være daglig drift af institutioner, skoler, mm.
Medarbejderne er organiseret i en velfungerende selvstyrende gruppe. De kommer med forskellig ekspertise og løser i fællesskab arbejdsopgaverne på den hurtigste og sikreste måde. Vi lægger vægt på, at have det godt sammen, holde humøret og tempoet højt og samtidig med at arbejdspladsen er sikker.

Vi forventer, at du

  • har kørekort til minimum kategori B
  • kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • har hænderne skruet rigtigt på, og kan planlægge egne arbejdsopgaver, så de udføres smart og hurtigt.
  • er venlig, omgængelig og serviceminded over for kollegaer og kunder
  • kan bidrage til en god og professionel stemning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen bliver aflønnet efter reglerne om Ny løn i henhold til overenskomst mellem KL og din faglige organisation.

Hillerød Kommune har indført røgfri arbejdstid, og der bliver indhentet børneattest.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 22. august 2023.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 24. august 2023 eller umiddelbart efter.

Du skal vedlægge dit CV med beskrivelse af tidligere opgaver og ansættelsessteder til ansøgningen.

Vil du vide mere…
kan du kontakte sektionsleder Christiane Zibrandtsen på telefon 72 32 23 28.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hillerød Kommune, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1468&ERId=84281

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891587

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet