BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at blive en del af en international medicinalvirksomhed i rivende udvikling, der tilbyder gode udviklingsmuligheder og faste skift? Vi søger medarbejdere til at supportere opstartsfasen af den kommende fyldelinje på sitet i Hillerød. Her vil du have muligheden for at blive en del af et spændende projekt, hvor du kan bringe dine kompetencer i spil og præge projektets retning!
Du tilbydes
Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på udvikling, hvor multikulturelle teams fra hele verden stræber efter de bedst mulige driftsmæssige resultater. Du vil blive en del af et dedikeret team bestående af 10 dygtige og faglige kollegaer, hvor alle bidrager til at få FUJIFILMs medicin sikkert og hurtigt ud på markedet. Der vil være kantineordning, motionsrum, adgang til fysioterapi og en attraktiv løn-, pensions- og bonus ordning. Derudover tilbyder FUJIFILM en sund og røgfri arbejdsplads.
På dette tidspunkt i projektfasen vil arbejdstiden vil være inden for kontortid.
Om stillingen
Da der er tale om et projekt i udviklingsfasen, vil du i begyndelsen af din ansættelse være med til at designe og etablere processer for den kommende produktion, samt have stor indvirkning i det nye team. Derfor vil du få en bred berøringsflade og erfaring med de etablerende processer omkring produktionen, hvor du kan være med til at planlægge din hver dag og arbejdsopgaver.
Når fyldelinjen står klar til produktion, vil den bestå af fem afdelinger, der dækker Wash & Sterilization, Formulation, Filling, Inspection og Compliance.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af at:
- Assistere under installation af udstyr på site og være med til at udføre kvalifikations test efterfølgende
- Være med til at definere processer og arbejdsrytme i produktionen
- Træne nye kollegaer
- Deltage i APS (Aseptic Process Simulation)
- Dokumentere udførte opgaver i henhold til GMP
- Deltage i udviklingen og udarbejdelse af f.eks. SOP’er, som skal implementeres og anvendes i produktionen fremadrettet
Personlige færdigheder
Vi leder efter folk med "Genki", som er en af vores fire værdier og er japansk for passion, energi og sjov.
Vi tror på mennesker og teamwork samt en høj grad af opgaveuddelegering. Derfor er du en positiv person med masser af energi og selvstændighed, som er fleksibel både i forhold til arbejdstider og opgaver. Det falder dig naturligt at være interesseret i nye ting, og du værdsætter sparring og inputs fra dine kollegaer.
Som person trives du med ansvar på dine skuldre, og vi har stor tillid til, at du kan løfte det. Du ser muligheder og udvikling i at være med i opstartsfasen af et projekt, hvor gåpåmod og nysgerrighed er essentielt. Du har en proaktiv tilgang til at håndtere forskellige opgaver i et entreprenørmiljø med en åbenhed og evne til at finde din egen vej og løsninger.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet industrioperatør, procesteknolog, procesoperatør eller lignende
- Har GMP-erfaring
- Har erfaring som operatør fra medicinalindustrien, og gerne inden for fyld
- Besidder særdeles gode engelskkundskaber i både skrift og tale
- Har øje for detaljer og er kvalitetsbevidst
- Trives med at arbejde med tal og har flair for IT-systemer
Din ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage dit CV og høre om din motivation i form af en målrettet ansøgning til stillingen snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale, og tiltrædelse vil være snarest muligt.
Adecco varetager rekrutteringsprocessen, så skulle du have spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Recruitment Specialist, Louise Dahl Belka på telefonnummer: 38 38 11 68.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Adecco, Falkoner Alle 1, 4. sal, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.adecco.dk/jobannonce/?ID=157154&linkref=125521&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883537