Pædagogisk arbejde, pleje og omsorg. Eftermiddage og weekender.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet pædagog eller hjælper med relevant erfaring ? Vil du hjælpe en pige på 15 år i Hillerød, der har multihandicap? Så læs med her. 

Om opgaven

Stillingen er hos en glad og social pige på 15 år. Pigen har multihandicap og epilepsi og sidder i kørestol. Hun har brug for hjælp til alle hverdagens gøremål f.eks. personlig pleje og praktiske ting. Hun har ikke verbalt sprog, men kommunikerer med lyde. 

Pigen elsker at lytte til musik. Hun er også meget glad for naturen og nyder at komme ud at køre ture. 

På hverdage er opgaven at tage imod pigen, når hun kommer hjem fra skole. På alle vagter hjælper man pigen med mad, personlig pleje og praktiske gøremål i hjemmet. Pigen har brug for omsorg og nærvær f.eks. ved at man laver aktiviteter sammen med hende, synger for hende eller tager på mindre ture. 

Om dig 

Du er uddannet pædagog eller erfaren hjælper og har arbejdet med pleje og omsorg. 

Det er en fordel, hvis du har kørekort, da familien har handicapbil, men det er ikke et krav. 

Arbejdstid 

Der er tale om en stilling på 15 timer om ugen. Arbejdstiden er tilrettelagt således:

Tirsdag kl. 15-20 

Onsdag kl. 16-20 

Hver anden weekend ulige uger kl. 10 – 17 eller 18

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Østrup Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/138013

Via e-mail: anm@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882362

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet