BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skolen ved Skoven søger en pædagogmedhjælper til skole/HFO i 30-37 ugentlige timer snarest muligt samt tilkaldevikar.
Er du nysgerrig og har gå-på-mod, lærelyst og gerne erfaring inden for specialområdet, er du måske den, vi søger.
Skolen ved Skoven er en specialskole i Hillerød Kommune for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. En del har også fysiske handicaps og forskellige plejebehov. Desuden har vi elever med autisme og ADHD.
Skolen har fra august 2023 ca. 87 elever i alderen 6-18 år.
HFO har morgenåbent kl. 7-8 samt efter skoletid til kl. 16.30.
Du vil blive tilknyttet 1-2 teams med lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, som arbejder tæt sammen omkring den enkelte klasse. Klasserne på skolen har forskellige størrelser afhængigt af elevernes funktion og behov. Der er et ugentligt teammøde til kl. 16.30.
Vi ser gerne, at du:
- Har interesse i og måske erfaring med børn med forskellige handicaps
- Er fleksibel, omstillingsparat og har nemt til smil
- Er god til at skabe relationer til både børn og voksne
- Kan lide at være udendørs og være aktiv med eleverne. Vi har fokus på bevægelse og er en DGI-certificeret skole
- Er en god kollega, der værner om et godt arbejdsmiljø, hvor man taler pænt til og om andre
- Har fokus på elevernes ressourcer frem for det, som de ikke mestrer
- Har lyst til at arbejde med udgangspunkt skolens værdier: Nærvær. Ligeværd. Åbenhed
Vi kan bl.a. tilbyde:
- En skole med høje ambitioner
- Et fagligt spændende miljø med kolleger og en ledelse, der arbejder ud fra skolens vision ”Sammen åbner vi døre i livet”
- En personalegruppe bestående af mange faggrupper, varieret aldersfordeling og fokus på at forskellighed ofte er et plus
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi stræber efter en ordentlig omgangstone samt tillid til og respekt for hinanden
- De mest fantastiske og unikke elever
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte skolen på telefon 72 32 72 00.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er onsdag den 23. august 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hillerød Kommune, Østervang 126, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1468&ERId=83905
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884711