BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog/skolepædagog 30-32 timer om ugen søges til HFO samt indskoling
Vi søger en pædagog/skolepædagog til HFO Mini (0.- 2. klasse), Kornmarkskolen Hillerød kommune. Kornmarkskolen har to matrikler i henholdsvis Skævinge og Li. Lyngby. Denne stilling er tilknyttet Skævinge. Hvis du er interesseret, kan du via linket se en film om Skævinge: https://skaevinge.ivoresby.dk/
I HFO’en vil du sammen med dit team planlægge og gennemføre sjove og meningsfulde aktiviteter for børnene. Børnenes fritid er værdifuld og vi bestræber os på at skabe et fritidstilbud, hvor alle børn har fællesskaber og venskaber samt trygge relationer til de voksne. Det skal være sjovt og rart at være i Mini for både børn og voksne. I Mini arbejder vi med pædagogisk analyse, supervision med ledelsesnærvær og et ugentligt møde, hvor vi går i dybden med børnesager og planlægning.
I maj og juni mdr. vil du blive tilknyttet tidlig-HFO, hvor vi tager godt imod børn fra dagtilbud og deres forældre. Vores vigtigste opgave er at styrke børnenes skolestart ved at gøre dem trygge i vores rammer, skabe en genkendelig hverdag samt styrke fællesskaberne.
I skoledelen tilknyttes du et årgangsteam, hvor du sammen med 2-3 lærere udgør det team, der varetager undervisningen samt trivslen på årgangen. Du har teammøde en gang om ugen og fælles opgave med vikardækning ved kursus og sygdom. I skolen arbejder teamet med Co-teaching samt Pædagogisk analyse, hvilket er et pædagogisk redskab på hele skolen samt HFO’en.
Din daglige arbejdstid er i tidsrummet 6.15-17.00 hovedsageligt er timerne placeret om eftermiddagen efter skole, men der er også møder og skoletimer nogle formiddage. Du vil ligeledes have en ugentlig morgenåbner.
Vores ønsker til dig er at:
- du har relevant erfaring fra tidligere ansættelser, gerne fra dagtilbud eller arbejde med tidlig- HFO/SFO
- du er holdspiller og bidraget til fællesskabet ved at løfte i flok
- har et ressourceorienteret børnesyn, hvor barnets styrker er i fokus
- har et godt fagligt udgangspunkt – har gode evner for refleksion og kan bringe dine refleksioner i spil sammen med kolleger
Er dette et job for dig, hører vi gerne fra dig inden den 28 juni. Ansøgning skal fremsendes elektronisk via Hillerød kommunes hjemmeside vedlagt cv og andre relevante bilag. Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kontakt
- koordinator Lone Pedersen telefon 72 32 70 42
- HFO-leder Tanja Tronholm Nielsen telefon 72 32 70 41.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-32 timer om ugen i gennemsnit med jobstart den 1. juli eller hurtigst muligt herefter. Vi arbejder med Årsnorm fra 1. august – 30.juli. Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til overenskomst om reglerne om lokal løndannelse. Ved ansættelse indhentes der samtykke til børneattest og straffeattest. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kornmarksskolen - Afdeling Skævinge, Harløsevej, 3320 Skævinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065219