BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Den ene af vores to psykologer går på barsel fra den 1. november 2023, hvorfor vi søger en psykolog med primærbehandler-funktion til et barselsvikariat på 1 år.
OPUS konceptet
OPUS er et ambulant, tværfagligt behandlingstilbud til unge voksne (fra 18 til 35 år) med debuterende skizofreni, skizotypi, psykotisk tilstand eller mistanke herom. Behandlingen indledes med diagnostisk udredning og indeholder derudover både medicinsk behandling, gruppeforløb og individuelle samtaler hos primærbehandler, hvor vi arbejder ud fra den kognitive referenceramme.
I det toårige behandlingsforløb tilbydes psykoedukation til både patienter og pårørende, social-færdighedstræning (SFT), flerfamiliegruppe, kropsbevidsthed og afspænding, selvværdsgruppe samt ACT-gruppe. Desuden lægges der stor vægt på pårørende/netværksinddragelse i det enkelte patientforløb.
Om Psykiatrisk Ambulatorium OPUS
Vi er 14 kollegaer i det tværfaglige team i OPUS bestående af sekretær, overlæger, psykologer, oversygeplejerske, sygeplejersker, fysioterapeut, ergoterapeut og socialrådgivere. Afsnitsledelsen i Opus består af den ledende overlæge og oversygeplejersken.
På nær sekretær og overlæger arbejder alle andre som primærbehandlere. Primærbehandleren er en slags ”case-manager” som, udover det terapeutiske og relationelle arbejde med patienterne, også samarbejder med patienternes netværk.
Vi vægter en hurtig og helhedsorienteret behandlingstilgang, som skal kunne varieres og tilpasses til den enkeltes behov. De pårørende inddrages i videst muligt omfang i behandlingen. Samtidig har vi et godt og tillidsfuldt samarbejde med de øvrige afsnit på centret.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag til fredag.
Hvad skal du lave?
Du har ansvar for ”egne” patienter svarende til et caseload på omkring 12 patienter.
Du vil indgå i gruppebehandling. I gruppeforløbene arbejder man som behandler sammen to og to. Derudover vil du have testpsykologiske opgaver og inddrages i det diagnostiske udredningsarbejde.
I afsnittet er der fast supervision, faglig sparring, undervisning samt teamkonferencer. Desuden dannes makkerskaber til gensidig sparring. Der vil i opstartsfasen være introduktion og du vil blive tilknyttet en mentor.
Du vil fagligt blive tilknyttet den øvrige psykologgruppe på centret bestående af 40 psykologer og chefpsykolog. Du vil deltage i faggruppemøder, faglige aktiviteter samt relevante undervisnings- og supervisionstilbud.
Vi forventer
Du er autoriseret psykolog eller tæt på autorisation. Du har psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med patienter indenfor det psykotiske spektrum. Desuden har du en uddannelse indenfor, eller kendskab til, det kognitive adfærdsterapeutiske område, og har interesse for undervisning og psykoedukation. Derudover er det vigtigt for os, at du
- Har lyst og evne til at arbejde individuelt og selvstændigt
- Har lyst og evne til at indgå i det tværfaglige behandlingsteam
- Har lyst til at arbejde med patienter i gruppeforløb, i samarbejde med kollega
- Er fleksibel i forhold til arbejdstid
- Kendskab til testning er en fordel
Løn og vilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling af 1 års varighed evt. med mulighed for forlængelse.
Stillingen er til besættelse den 1. november 2023 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birgitte Dardecker på 29 99 78 50, Birgitte.Strange.Dardecker@regionh.dk, overlæge Charlotte Hechmann på 38 64 31 68, Charlotte.Hechmann.Dilou.Jacobsen@regionh.dk eller chefpsykolog Lene Seeberg Nielsen på 38 64 30 62, Lene.Seeberg.Nielsen@regionh.dk
Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland finder du på vores hjemmeside
Søg stillingen
Send ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante dokumenter via linket her på siden senest mandag den 11. september 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251051&DepartmentId=14455&MediaId=4953&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891433