BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sagsbehandlere til indsatsen for sygemeldte borgere i Hillerød.
I Jobcenter Hillerød har vi et stærkt fokus på, at man holder sig aktiv og tænker beskæftigelsesrettet, samtidig med at man er sygemeldt. Vil du være med til at understøtte borgerne i denne proces og har du et stærkt beskæftigelsesrettet blik? Så send en ansøgning til et af landets bedste jobcentre.
I Fastholdelsesteamet i Jobcenter Hillerød er vores primære opgave at støtte sygemeldte borgere tilbage i nuværende eller nyt job. Teamet er delt i to grupper: I den ene gruppe arbejder vi med sygedagpengemodtagere og i den anden gruppe arbejder vi med de borgere, der er overgået til jobafklaringsforløb. Arbejdet i begge grupper bliver understøttet af vores to fastholdelseskonsulenter og vores to virksomhedskonsulenter, som anvender tankegangen bag IPS-metoden i samarbejdet med borgerne. Fælles for os alle er, at vi er ved at uddanne os i LØFT, så den løsningsfokuserede tilgang kan understøtte vores ressourcesyn i samtalen med borgerne.
Hillerød Kommune er kendetegnet ved, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vægter det tværfaglige samarbejde i kommunen højt. Jobcenteret har derfor et rigtig godt samarbejde med både socialområdet, familieområdet og sundhedsområdet.
Vi søger nye kolleger, som holder af arbejdet med sygemeldte borgere, og som kan se værdien i at samarbejde med kommunens øvrige områder om at give borgeren det bedst mulige sammenhængende forløb tilbage til arbejdsmarkedet.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:
- Jobrettede motivationssamtaler med borgerne.
- Fastlægge tydelige mål og planer sammen med borgerne.
- Tage stilling til uarbejdsdygtighed, jf. Sygedagpengelovens § 7.
- Støtte borgerne i udarbejdelse og opdatering af CV.
- Udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del.
- Koordinere indsats mellem borger og øvrige relevante områder i kommunen.
- Tilbyde og visitere til relevante mestrings- eller sundhedstilbud hos kommunens Sundhedscenter.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, eller har anden relevant uddannelse.
- Har erfaring fra eller kendskab til sygedagpengeområdet.
- Hviler godt i myndighedsrollen.
- Har gode samarbejdsevner og ønsker at indgå i et engageret team.
- Er struktureret, ansvarsbevidst og engageret i målgruppen og dine kolleger – også i de travle perioder, som der er mange af i et jobcenter.
- Er udadvendt, serviceminded og har et godt humør.
- Har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt.
- Har erfaring med – eller mod på at lære - anvendelsen af Fasit og andre relevante IT-værktøjer og besidder en høj grad af datadisciplin.
Vi tilbyder:
- En ambitiøs arbejdsplads præget af tillid samt høj grad af frihed under ansvar.
- Synlig og erfaren ledelse tæt på den daglige drift.
- Struktureret sparring med fagkoordinator om dine sager og dine resultater.
- Høj grad af medbestemmelse i forhold til, hvordan vi bedst kan opfylde afdelingens fælles mål.
- En arbejdsplads, hvor vi ikke alene har fokus på egen faglighed, men også på tværfaglighed.
Samtidig er Jobcenter Hillerød en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge arbejdsdagen og afdelingens løbende udvikling sammen med dygtige kolleger. Vores hverdag er præget af god stemning, høj arbejdsmoral og en stolthed over vores arbejde.
Vores arbejdsplads er et moderne rådhus, der er kendetegnet ved fælles kontorlandskaber med mulighed for hjemmearbejde og for at trække i stillerum ved behov. Vi har gratis parkering og rigeligt af parkeringspladser. Hvis du kommer med toget, er der hyppig busforbindelse fra stationen til rådhuset, eller 10 minutter på cykel. Derudover har vi dejlige udenomsarealer, en god kantine, veludstyret træningslokale og andre attraktive personalefordele.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse den 1. november 2023.
Du søger stillingen online og ansøgningsfristen er den 7. september kl. 12.00. Samtaler afholdes den 12. og 13. september 2023.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lisbeth Jørgensen på telefon 72 32 31 28 eller faglig koordinator Rikke Jørgensen på telefon 72 32 31 69.
Følg Jobcenter Hillerød på LinkedIn
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hillerød Kommune, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1468&ERId=84284
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891682