Sonograf til Ambulatorium for Gravide/NOH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jordemoder eller sygeplejerske med sonografuddannelse søges til dynamisk og spændende afdeling

Afdelingen har ca. 4000 fødsler årligt og varetager patientforløbene under graviditet, fødsel og barsel.

Ambulatorium for Gravide søger en certificeret sonograf (jordemoder/sygeplejerske) til en fast stilling i 28-37 timer/uge pr. 1.oktober 2023 eller efter nærmere aftale.
For at komme i betragtning til denne stilling, er det en fordel med erfaring fra en føtalmedicinsk afdeling eller ultralydsklinik. Sonografer med lyst til en kombinationsstilling med vagt på fødegang, fødemodtagelse eller barselsgang én dag om ugen alternativt hver 4. weekend ønskes.

Som sonograf er du ofte den første sundhedsperson de gravide par møder i vores afdeling. Parret kommer med store forventninger til både undersøgelse og graviditetsforløb, så du spiller en vigtig rolle for deres oplevelse og forløb hos os. Du skal varetage ultralydsskanninger af gravide - primært 1. og 2. trimesterskanninger. Derudover skanninger på særlig indikation, bl.a. cervixskanninger, tilvækstskanninger, flowmåling og kontrolskanninger af flerfoldsgraviditeter. Desuden er der mulighed for assistance ved CVS og amniocentese.
Du kommer til at arbejde i et velfungerende team bestående af 13 sonografer og 3 obstetriske overlæger med føtalmedicinsk ekspertise. I teamet er der høj faglighed, godt samarbejde og tradition for tæt faglig sparring og dialog.

Vores ønsker til dig

  • Dansk autorisation som jordemoder eller sygeplejerske
  • Er fagligt dygtig og har bred klinisk erfaring
  • Gerne erfaringer som sonograf på højt kompetenceniveau
  • Gerne certificeret til NT-skanning samt type 2 skanning
  • Kan se udfordringen i kortvarige, men betydningsfulde kontakter med gravide familier
  • Er fagligt visionær med stort fokus på patientinvolvering
  • Særdeles gode pædagogiske, empatiske og kommunikative evner
  • Glad, imødekommende og initiativrig
  • Stabil og engageret
  • Er en god teamspiller, der kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet og vores (lærings)kultur
  • Fleksibel, omstillingsparat – og god til at samarbejde på alle niveauer
Vi kan tilbyde

  • En afdeling, der er optaget af at være patienternes fødested
  • En afdeling med højt fagligt fokus og dygtige, engagerede kolleger
  • En afdeling, der er optaget af at skabe sammenhæng og nærvær igennem hele graviditeten
  • En livlig og dynamisk arbejdsplads med en god kollegial kultur
  • Muligheder for faglig udvikling i et aktivt miljø med fokus på kompetenceudvikling, innovation, forskning og løbende forbedringsarbejde
  • Tæt tværfagligt samarbejde internt og eksternt
  • En arbejdsplads, hvor vi er interesseret i, at dit arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen – godt hjulpet af vores dygtige arbejdstidsplanlægger
  • Mulighed for at bidrage til uddannelse af dygtige studerende
Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Torsdag d. 24. august 2023.
Samtaler afholdes mandag d. 28. august 2023.

Har du spørgsmål
Du er meget velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Mille Sundquist på tlf.: 48297411 eller mail: mille.sundquist@regionh.dk eller overlæge Anne-Cathrine Roslev på tlf.: 48292996 eller mail anne.cathrine.roslev@regionh.dk



Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250307&DepartmentId=18823&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862497

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet