Støttekontaktperson til autismeområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en socialfaglig kollega til velfungerende team af støtte-kontaktpersoner (SKP) på Trollesbro.

Trollesbro er et nytænkende, dynamisk og fagligt kraftcenter med plads til borgernes mangfoldighed, båret af bæredygtige og stærke, faglige tilbud og fællesskaber, der skaber løsninger.

Centret rummer en bred vifte af tilbud til borgere med forskellige funktionsnedsættelser, herunder psykisk sårbarhed, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser og senhjerneskader.

I alle vores tilbud på Trollesbro arbejder vi med at støtte borgere i sårbare positioner.

  • Vi bærer håbet og troen på borgernes muligheder og ressourcer.
  • Vi styrker borgerne, så de selv finder muligheder og veje, der giver mening for dem.
  • Vi understøtter inklusion og medborgerskab i værdiskabende fællesskaber, også uden for Trollesbros rammer.

Trollesbro har 5 teams, som varetager pædagogiske opgaver inden for Servicelovens paragraffer: 12, 82a-b, 85, 99 og til borgere, der midlertidigt bor i stedets husvildeboliger.

Den ledige stilling er tilknyttet team B, som primært varetager §85 opgaver hos borgere med psykiske/fysiske funktionsnedsættelser, herunder ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelser. Sammen med teamets 8 kollegaer skal du være med til at udvikle vores praksis, så vi til hver en tid anvender nyeste viden og metoder hos en målgruppe med øget, pædagogisk efterspørgsel.

Om jobbet
Du får i samarbejde med kollegaer og ledelse naturligvis selv indflydelse på arbejdsopgaver og planlægningen her af.

Du får ansvar for
  • at give fast §85 støtte til en række borgere, enten i eget hjem, som walk-and-talk eller i Trollesbros lokaler.
  • at strukturere og planlægge egne opgaver ud fra stedets gældende rammer
  • at dokumentere din indsats i Bosteds-systemet.
  • at indgå som en vigtig del af en helhed på Trollesbro, hvor vi alle ser os ansat til to lige vigtige ting; samarbejdet og den faglige opgave.

Vi holder team-møde eller fælles SKP-møde hver uge, hvor vi planlægger, sparrer, videndeler og får ny viden om aktuelle emner. 4 gange om året gives team-supervision.

Du skal vælge os, fordi
Trollesbro er et pædagogisk kraftcenter med nytænkning, dynamik og høj faglighed. Vi videndeler gerne og prioriterer, at vi arbejder og samarbejder ud fra professionelle, faglige metoder. Kompetenceudvikling og videndeling er derfor vigtigt, og vi har derfor løbende workshops og oplæg, som giver ny inspiration.
Selvom jobbet kræver stor grad af selvstændighed, så står du aldrig alene i rollen. Vi hjælper og støtter hinanden som kolleger og ledelse, og vi har det socialt godt sammen på Trollesbro.

Du får et veltilrettelagt introduktionsprogram inklusiv en mentor, så vi sikrer, at vi hjælper og støtter dig bedst muligt. Vi introducerer dig naturligvis til metoder og værktøjer, der er relevante for de borgere, som du skal arbejde med.

På Trollesbro har vi gode møde- og samtalefaciliteter samt fleksible kontorpladser, stort fagligt bibliotek og alle tekniske hjælpemidler (telefon, PC etc.) til rådighed.

Har du brug for cykel (+elcykel) eller bil, til at mødes med borgerne, er det muligt at låne Trollesbro biler og cykler.

Vi har derudover et godt frokosttilbud fra vores eget køkken.

Vi ønsker os
En kollega med viden, erfaring og et stort engagement i forhold til borgergruppen.

Vi hilser din ansøgning velkommen, hvis du er uddannet pædagog, SSA, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut el. lign. Det vigtigste for os er, at du er fagligt reflekterende om den pædagogiske indsats, så du kan bruge de metoder, der er virksomme for den enkelte borgers mål.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer pr uge.

Arbejdet tilrettelægger du selv mellem kl. 07.00 og 20.00 på alle hverdage - primært i dagtimerne. Vi arbejder ikke weekender og helligdage.

Ansættelse er snarest muligt – senest 1. oktober 2023

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst indgået med Hillerød Kommune. Ansættelsesstedet er Trollesbro, Slangerupgade 60, 3400 Hillerød.

Du skal sende din motiverede ansøgning via linket senest d. 21. august kl. 8.00. Husk at vedlægge CV og uddannelsesbevis.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 24. august.

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Anette Harrig Hay på telefon 72 32 67 03.

Læs mere på Trollesbro hjemmeside

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hillerød Kommune, Slangerupgade 60, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1468&ERId=83678

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879179

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet