Timelønnede tilkaldevikarer til Skanselyet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du et meningsfyldt arbejde med ældre og trives du med at have betydning i andres liv? Plejehjemmet Skanselyet søger timelønnede tilkaldevikarer med mulighed for sommerferievikariater.
Kan du genkende dig selv i følgende udsagn:

  • Du har lyst og mod på at hjælpe ældre mennesker med:
    • Personlig pleje
    • Af- og påklædning
    • Indtagelse af mad og drikke
    • Indtagelse af medicin
  • Du ser det som naturligt at hjælpe med de praktiske opgaver
  • Du har lyst til at hygge med beboerne – det kan være gåture, spil, sang, musik, og hyggesnak.
  • Sammen med dine kollegaer, er du med til at skabe et hyggeligt hjem for hver enkelt beboer – et hjem, hvor nærhed og livskvalitet er grundlæggende værdier i vores arbejde.

Om stillingen:
Vi kan tilbyde dig vagter både dag, aften, nat samt i weekenderne.
Du holder måske et sabbatår, er under uddannelse eller er nysgerrig på, om dette fag er for dig. Her er rig mulighed for at få et særdeles studierelevant arbejde og mulighed for fast weekendaftale efterfølgende
Du kan også være uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, som gerne vil tjene ekstra.
Du er stabil, engageret, fleksibel, har et godt humør og det er naturligt for dig, at vi alle hjælpes ad.

Hvem er vi og hvad tilbyder vi på Skanselyet:
Plejehjemmet Skanselyet er delt i 4 - bestående af 80 boliger i alt og dit kommende team består af sygeplejersker, social - og sundhedsassistenter, social - og sundhedshjælpere samt ufaglærte og studerende.

Her vil du opleve et fagligt dygtigt personale, hvor der er fokus på at der skal være et rart arbejdsmiljø og med højt til loftet.
Vi arbejder med udgangspunkt i ”Eden alternativ” som er en filosofi, der eliminerer omsorgsplagerne ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Yderligere arbejder vi med, at sikre den fælles faglige udvikling og den fælles faglige retning bl.a. via triage, elektronisk dokumentation og projekt ”I sikre hænder”. Vi skal i samarbejde med beboerne skabe en dagligdag, der er indholdsrig og meningsfuld for alle. Her bidrager vi alle med at skabe rammerne for det gode hverdagsliv for beboerne.

Vores arbejdsplads tilbyder nye kollegaer:
  • Grundig introduktion, så du kommer godt fra start og hurtigt bliver en del at personalegruppen.
  • Nærværende ledelse.
  • en spændende arbejdsplads, hvor 2 dage ikke er ens.
  • Respekt for hinanden som fagpersoner og kollegaer.
Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring efter dine behov, så du kommer godt fra start.
Vi synes, ligesom dig, at det har været en god dag når vi har gjort en forskel for vores beboere i godt samarbejde med vores kolleger.

Ansøgningsfrist er den 1. september 2023 kl. 10
Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at søge. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Du er meget velkommen til at komme og besøge os, inden du beslutter dig for at søge. For at vi kan give dig den største opmærksomhed vil det være en god ide, hvis du ringer og laver en aftale på forhånd.

Du er velkommen til at henvende dig til Områdeleder Stine Wederkinck Ljunggren på telefon 72 32 64 93 eller Ina Hedegaard på telefon 72 32 64 94.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hillerød Kommune, Skanselyet 1, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1468&ERId=83847

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883533

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet