Vågne nattevagter hos kvinde i Hillerød

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde som respiratorisk hjælper? og er du glad for at arbejde om natten?  Så læs med her.

Om opgaven

Stillingen er hos en kreativ og kunstglad kvinde på 57 år. Hun har en medfødt hjerneskade, og har qua dette besværet verbal udtale, men man kan fint forstå hende. Hun har søvnapnø og bruger NIV-maske, når hun sover. 

Opgaven er som vågen nattevagt, hvor du overvåger masken mens kvinden sover. Jobbet omfatter ikke personlig pleje. 

Kvinden er allergisk overfor parfume og skyllemiddel, og det er vigtigt, at du ikke bruger dette, når du er sammen med kvinden. 

Om dig 

Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Det er vigtigt, at du er en moden person, der kan skabe ro og stabilitet omkring kvinden.

Som respiratorisk handicaphjælper vil du blive aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling. 

Arbejdstid 

Stillingen er på 33 timer om måneden. Der arbejdes i et 4 ugers rul der ser ud som følger: Rul 1: Tirsdag kl. 21-08. Rul 2: Tirsdag kl. 21-08. Rul 3, ingen vagter. Rul 4: Tirsdag kl. 21-08.
 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/138091

Via e-mail: ap@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883611

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet