Kornmarkskolen søger en dygtig børnehaveklasseleder med tiltrædelse pr. 1 oktober 2025, men meget gerne før.
Vi søger en uddannet børnehaveklasseleder, som har kompetencerne til at give vores yngste elever den bedste start på skolelivet og som også kan se meningen med at samarbejde med hele netværket om gode overgange fra dagtilbud til HFO og skole. Vi har to børnehaveklasser i Skævinge og en i Ll. Lyngby, hvor du mangler i den ene børnehaveklasse i Skævinge.
Kornmarkskolen er en folkeskole i Hillerød Kommune med to afdelinger i henholdsvis Ll. Lyngby og i Skævinge. Det er til afdelingen i Skævinge, at vi søger en børnehaveklasseleder. Du kommer til at indgå i indskolingsteamet, som består af 8 lærere, og 4 skolepædagoger. Vi har en PPR vejleder tilknyttet indskolingen med særlig fokus på overgange og læringsmiljøer især i børnehaveklassen.
Hos os tilbyder vi
- Tæt teamsamarbejde i afdelingen
- Gode fysiske rammer med plads og luft
- En lille afdeling, hvor alle børn og voksne kender hinanden
- Stærke traditioner og fast struktur for samarbejde
- Gode muligheder for at være kreativ og spontan
Vi søger en børnehaveklasseleder som
- har et menneskesyn, hvor barnet er i centrum
- er ansvarlig for at skabe et børnefællesskab, hvor alle børn har værdi
- der ikke er bange for at gå forrest i lege sammen med børnene
- ved, at leg og bevægelse rammesat af voksne er vigtigt på 0.årgang
- er positiv indstillet og medskaber af godt samarbejde
- synes sammenhold, humor og omsorg er bærende grundelementer på en god arbejdsplads
- meget gerne har erfaring som børnehaveklasseleder
- er stærk og vedholden i sin kommunikation med forældre
- er mødestabil og fleksibel
- tager udgangspunkt i et ressourcesyn, når man møder børn i udfordringer
- er anerkendende, tydelig og i øjenhøjde over for børn
Yderligere oplysninger og aftale om besøg fås ved henvendelse til HFO og børnehaveklasseleder-leder Tanja Tronholm Nielsen 72 32 70 41 eller afdelingsleder Angelica Schram-Andersson, 72 32 70 07.
Sidste ansøgningsfrist er søndag den 17. august 2025 kl 00.00. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, men senest onsdag den 20. august.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hillerød Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kornmarksskolen - Afdeling Skævinge, Harløsevej, 3320 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ceeb264b-c620-475b-88c6-a37ed345d6eb