Lærer til indskolingen på Kornmarkskolens specialafdeling - Brænder du for at støtte elever med ADHD/ADD og autismespektrumforstyrrelser?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kompetence Center Vest (KCV) er Kornmarkskolens specialafdeling for normaltbegavede elever med specifikke vanskeligheder med impulsstyring/opmærksomhed (ADHD/ADD) og eller kontakt og kommunikation (autismespektrumforstyrrelser)

KCV har plads til op til 73 elever. Den ledige stilling er i indskolingen.

Vi søger en lærer, som meget gerne har en bred indsigt i elever med vanskeligheder inden for ovenstående områder. Det er en fordel hvis du har erfaring med elevgruppen, men ikke et krav og at du brænder for det pædagogiske arbejde med elever, som har udfordringer.

Du skal kunne se mulighederne i et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper med henblik på at etablere de mest optimale rammer for elevernes læring og udvikling.

Du skal besidde en stor psykisk robusthed, samt evnen til at skabe ro i en, til tider hektisk hverdag, og forudsigelighed for eleverne. Du skal have lyst til at reflektere over egen praksis og tilgang til eleverne.

Vi søger en kollega, som ser samarbejdet som én af de vigtigste forudsætninger for at skabe god trivsel og udvikling for eleverne.

Du har

  • Linjefag i bl.a dansk
  • Meget gerne erfaring med målgruppen.
  • En initiativrig, tålmodig, og nysgerrig tilgang til opgaverne
  • Et godt fagligt udgangspunkt – har gode evner for refleksion, samt evnen til at bringe dem i spil sammen med kollegaerne
  • Gode evner til at formulere dig skriftligt og kan dokumentere dit arbejde – gerne erfaring med udviklingsbeskrivelser
  • Gode erfaringer med at arbejde struktureret, forudsigeligt og med udgangspunkt i elevernes potentiale

Og du har lyst til
  • Blandt andet at planlægge og gennemføre undervisning, som støtter op om elevernes sociale og faglige læring
  • Tværfagligt samarbejde, i et team med tre øvrige kollegaer – en lærer og to pædagoger
  • At skabe trygge rammer for læring og udvikling for vores elever

Så tilbyder vi dig
  • At blive en del af en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder
  • En udfordrende og spændende hverdag
  • Gode engagerede kollegaer
  • God faglig sparring med dine kollegaer, nærmeste ledelse og vores PPR psykolog.

KCV er en afdeling på Kornmarkskolen, du kan finde mere information på skolens hjemmeside www.kornmarkskolen.aula.dk

For yderligere information
og gerne aftale om et besøg, kan du kontakte afdelingsleder Charlotte Aarøe Meldgaard på telefon 72 32 71 03 eller Eva Fuchs Wilkinson på telefon 72 32 71 07.

KCV ligger på to matrikler – Lille Lyngby (indskoling og mellemtrin) og Skævinge (overbygningen) Den ledige stilling er på Ll.Lyngby afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen gerne med tiltrædelse 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist
Søndag den 22. september 2024.
Ansættelsessamtalerne finder sted den 25. september 2024.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kornmarksskolen - Lille Lyngby Afdeling, Skolevej, 3320 Skævinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107833

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet